My FUJIFILM nylanceres - flere produkter - samme høje kvalitet
Kære kunde,
Vi har spændende nyheder! For at fortsat kunne tilbyde dig den bedste service og endnu flere muligheder for at skabe personlige fotoprodukter vil FUJIFILM fremover arbejde tæt sammen med CEWE og samtidig nylancere MyFUJIFILM
Dette partnerskab betyder, at du kan se frem til mange nye produkter og en mere moderne designsoftware og mobilapps til iOS og Android. På den nye platform vil du finde billeder og vægbilleder i FUJIFILMs velkendte fotopapir, kombineret med CEWEs moderne og brede sortiment af fotoprodukter. Alt sammen med dine billeder og høj kvalitet i centrum.
D. 7. oktober 2026 fik MyFUJIFILM en ny platform og hjemmeside. Her kan du fortsat skabe og bestille personlige fotoprodukter. Vi har samlet alle de vigtige spørgsmål og svar om nedenfor, og her kan du også læse mere om, hvordan du kommer ind på den nye platform.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er bedre hos det nye MyFUJIFILM?
MyFUJIFILMs fotoservice vil fremover blive drevet af CEWE. Den nye platform giver til adgang til et større sortiment af personlige fotoprodukter, et moderne designprogrma og apps til både iOS og Android. Det bliver nemmere at designe og bestille fotoprodukter fra både computer mobil og tablet.
Hvem er CEWE?
CEWE er en af Europas førende leverandører af fotoprodukter, og har mange års erfaring med fotobøger, print og fremkaldelse af billeder og personlige fotogaver.
CEWE FOTOBOK er blevet anerkendt i flere uafhængige produkttest og er blandt andet blevet kåret som testvinder i Politiken og ved TIPA World Awards.
Hvornår skete nylanceringen?
Den 7. oktober 2026 blev kundedata fra MyFUJIFILM overført til CEWE. På denne dato lukkede den eksisterende fotoservice på www.myfujifilm.dk ned, og CEWE’s nye service blev tilgængelig via denne URL.
Hvad kan jeg gøre på min nye kundekonto hos CEWE?
I din kundekonto kan du blandt andet:
- Gemme nye projekter og redigere eksisterende projekter
- Ændre og tilføje adresser
- Angive dine præferencer for kommunikation
- Se ordrestatus på dine bestillinger
Er mine fotos og projekter også blevet overført?
Nej. Ved overgangen blev kun følgende oplysninger overført:
- Fornavn og efternavn
- E-mail-adresse
- Nyhedsbrevsindstillinger
- Dato for sidste bestilling
- Sidste login
Yderligere personlige data samt fotos og projekter blev ikke overført. Den nye og den gamle platform er ikke kompatible, og derfor kan eksisterende projekter ikke længere redigeres eller bestilles efter overførslen.
Hvad er der sket med projekter, der allerede var startet?
Igangværende projekter er (som tidligere meddelt) ikke blevet overført til det nye system. Den nye og gamle platform er ikke kompatible, og derfor kan eksisterende projekter ikke længere redigeres eller bestilles efter overførslen.
Fungerer den gamle software til Windows og Mac fortsat?
Nej. Den eksisterende desktop-version til Windows og Mac vil ikke længere blive understøttet efter overgangen.
Den nye og den gamle platform er ikke kompatible, og derfor kan gamle projekter ikke længere redigeres eller bestilles.
Findes der også en app til smartphone eller tablet?
Ja. Udover vores software tilbyder CEWE også en app til iOS og Android. Den kan downloades her.
Hvilke CEWE produkter bruger Fujifilm fotopapir?
CEWE bruger originalt Fujifilm fotopapir til alle produkter fremstillet med fotopapir, inklusiv:
- CEWE FOTOBOG
- Foto prints
- Plakater
Hvorfor skal jeg oprette en ny adgangskode?
Adgangskoder kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke overføres, og derfor skal du oprette en ny adgangskode. Dette skal kun gøres én gang. Brug funktionen »Glemt adgangskode« under: https://new.myfujifilm.dk/account.html#/auth/pw
Hvordan opretter jeg min nye adgangskode?
Efter overgange skal du bruge funktionen »Glemt adgangskode« under
https://new.myfujifilm.dk/account.html#/auth/pw
på den nye MyFUJIFILM-platform. Derefter vil du modtage en e-mail med et link, hvor du kan oprette en ny adgangskode.
Kan jeg få mere information om overførslen?
Du bør allerede have modtaget flere henvendelser fra MyFUJIFILM og være blevet informeret i god tid om overførslen og overgangen.
Hvad er der sket med mine kundedata?
Den 7. oktober 2026 blev kundedata fra MyFUJIFILM overført til CEWE. Der blev kun overført følgende oplysninger:
- Fornavn og efternavn
- E-mail-adresse
- Indstillinger for nyhedsbrev
- Dato for seneste bestilling
- Seneste login
Yderligere personlige oplysninger, som adresse, telefonnummer, fødselsdag og adgangskode, er ikke blevet overført. Dine personlige projekter og fotos er heller ikke blevet overført.
Kan jeg slette min kundekonto hos CEWE igen?
Ja. Når overførslen er gennemført, kan du til enhver tid selv slette din kundekonto hos CEWE eller bede CEWE’s kundeservice om at slette den.
Kan jeg stadig gøre indsigelse mod overførslen?
Ja, du kan stadig gøre indsigelse mod overførslen af dine data. Du kan til enhver tid selv slette dine data eller bede os om at slette dem for dig.
Send en anmodning via e-mail (service@myfujifilm.cewe.dk) eller ring på +45 78797804. Du kan også selv slette din konto ved at oprette en ny adgangskode, logge ind på din konto, og derefter vælge “Personlige data” → “Slet konto”.
Kommer der ny software til computeren?
Ja. CEWE tilbyder et designprogram til computeren, der fungerer på både Windows, Mac og Linux. Det kan downloades her
Kan jeg fortsat designe produkter i browseren?
Ja. Alle produkter kan stadig designes direkte i browseren. Det er derfor ikke nødvendigt at installere software eller app. Skal du designe en CEWE FOTOBOG anbefaler vi dog, at du bruger softwaren eller appen, da du her har flere design- og tilpasningsmuligheder.
Har du yderligere spørgsmål, så kan du kontakte CEWEs kundeservice på tlf. 78 79 78 04 fra mandag til fredag kl. 9-20 og søndag kl. 14–20. Du kan også kontakte os på email service@myfujifilm.cewe.dk.